Ordinær generalforsamling 2026

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Syd Fund Management A/S, tirsdag den 24. marts 2026 kl. 10.30. Generalforsamlingen afholdes hos AL Sydbank, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa. 
 
Dagsorden 

  1. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
  2. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse, samt godkendelse af bestyrelses- medlemmernes honorar, jf. § 10, stk. 5.
  3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
  4. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  5. Valg af revisor.
  6. Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærer.
    Forslag fra bestyrelsen:
    1. Lønpolitikken til godkendelse.
    2. At aldersbegrænsningen i vedtægternes § 9, stk. 3 udgår og at § 9, stk. 4 og 5 herefter bliver til § 9, stk. 3 og 4.
    Årsagen til forslaget er et ønske om at undgå aldersdiskrimination.
  7. Eventuelt.

 

Stemmeret og dagsorden 
Ethvert medlem af foreningen har ret til at deltage i generalforsamlingen, såfremt vedkommende senest 5 bankdage forinden har tilmeldt sig generalforsamlingen ved henvendelse til Syd Fund Management. Stemmeret kan kun udøves for de andele, som en uge før generalforsamlingen er noteret på vedkommende medlems navn i foreningens bøger.

Dagsorden og årsrapport med tilhørende revisionspåtegning vil være fremlagt på foreningens kontor og hjemmeside til eftersyn for medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingen.
 
Afgivelse af fuldmagt  
Hvis du ikke ønsker eller er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, har du mulighed for at afgive fuldmagt til bestyrelsen eller give en anden fuldmagt til at repræsentere dig på generalforsamlingen jfr. vedtægternes § 8, stk. 2. Det kan du gøre ved henvendelse til Syd Fund Management A/S på tlf. 74373300 eller mail [email protected]. Sidste frist for afgivelse af fuldmagt er tirsdag den 17. marts 2026.


Aabenraa den 3. marts 2026
  
Bestyrelsen for  
Syd Fund Management A/S 
 

Karin Sønderbæk 
Formand